Menu
0 Comments

Bring hyggen indenfor: 5 idéer til dit hjem

At have et hyggeligt hjem er noget af det vigtigste for langt de fleste. Dette skyldes formegentlig hovedsageligt, at hjemmet er det sted, vi slapper af og genoplader til en ny dag, og det er derfor vigtigt, at vi føler os trygge og godt tilpas.

Trænger dit hjem også til en lille kærlig hånd, der får hyggen til at stråle ud og varme selv de forbigående på gaden?

Så har vi her 5 idéer til dit hjem, der for alvor bringer hyggen indendørs. Læs bare med og bliv inspireret.

1.      Tæpper i alle afskygninger

Tæpper oser af hygge og varme, og de er derfor et rigtig godt bud på noget, du med fordel kan inkorporere i din indretning, hvis du ønsker et mere hyggeligt hjem.

Du kan selv vælge, om du blot vil dekorere sofaen med et hyggeligt tæppe til de køligere aftenener, eller om du vil udsmykke gulvet med et flot vævet tæppe, der holder dine fødder varme om vinteren. Begge dele vil tilføre hygge til dit hjem og give et nyt look til rummet.

2.      En pilleovn

Næsten alle synes, at en brændeovn er lidt hyggelig – lige indtil de tænker på rengøringen, lugten og bøvlet med brænde.

Alle disse ting kan dog glemmes, hvis valget falder på en pilleovn, da denne soder meget mindre end en almindelig brændeovn samt er meget nemmere at fylde ”brænde” på, da dette ganske enkelt bare er piller, der ikke sviner.

Mange pilleovne har lige frem den funktion, at du kan indstille den til at gå i gang, mens du ikke er hjemme, så dit hjem er fyldt med hygge og varme, når du træder ind ad døren. På trods af disse fordele ligner pilleovnen dog en helt almindelig brændeovn, og du bør derfor ikke være nervøs for at gå på kompromis med udseendet.

3.      Pynteting og puder

Sofa, lænestol og hygge hænger unægtelig sammen. Dog kan en sofa eller en lænestol meget nemt bliver endnu hyggeligere – nemlig ved hjælp af puder.

Du kan tilmed nemt give din sofa en lænestol et helt nyt look, hvis blot du vælger nogle anderledes puder, hvilket for mange blot vil være en bonus. Ud over nye puder kan du også kigge dig om efter pynteting til hjemmet, for eksempel i form af planter, lys eller vaser, der vil skabe hygge i rummet.

Tænk også på hvilken belysning, der er i rummet, da denne har enormt meget at skulle have sagt for stemningen. Her kan eksempelvis gardiner gøre en stor forskel, hvis de placeres rigtigt og derfor giver en lidt blødere belysning.

4.      Dekorationer på væggene

Tomme vægge er knap så hyggelige at se på, og de får også nemt rummet til at se en anelse sterilt ud.

Er du ude efter at opnå den ultimative hyggehytte, bør du derfor få smidt noget op på de tomme vægge hurtigst muligt.

Det kan være alt lige fra vægtæpper og billedcollager til opslagstavler og malerier. Vælg det, du godt kan lide, og som gør dig glad ved synet – du skal trods alt kigge på det hver eneste dag.

5.      Mønstre, træ og farver

Står du i den situation, at du skal ud og have nyt møblement til enten stuen, køkkenet eller et helt tredje rum, og vil du gerne sikre dig fra start, at rummet bliver hyggeligt?

Så kan du med fordel kigge efter møbler af mørkt træ, mønstrede stoffer på stolene og generelt varme farver såsom brun, beige, mørkerød og orange. Disse ting vil alle sammen gøre rummet mere hyggeligt og varmt at være i, i modsætning til hvis du valgte plastikmøbler i hvid eller udelukkende indrettede rummet med lyse ting i samme nuance.

Der er med andre ord rig mulighed for at skabe netop det indtryk, du ønsker, det handler bare om at lade fantasien få frit løb og lade sig rive med. Du kan endda ofte finde inspiration og gode loppefund i diverse genbrugsbutikker, og her vil der også ofte være penge at spare – det er jo win win!

Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *