Kvinde alene på cafe

Restauratører står foran store udfordringer i 2020

Opsvinget i den danske økonomi har været til at føle på. Siden finanskrisen har lagt sig, har vi nu i mange år haft fremgang i de danske virksomheder. Beskæftigelsen er høj, og danskerne går ud og spiser på gode restauranter som aldrig før. Selv Michelin-restauranterne er begyndt at tjene penge.

Men nu er det også ved at være slut, hvis man skal tro de seneste par måneders mediedækning af restaurationsbranchen og erhvervslivet generelt.

Ifølge Finans.dk er andelen af overskudsgivende virksomheder faldet fra 73,7 til 65,5 fra 2017 til 2018. Det er et markant fald, som må skabe en vis bekymring i erhvervslivet.

I restaurationsbranchen har vi i flere år set en fremgang i det totale overskud, men overskuddet per restaurant har i noget tid været faldende. Det skyldes højest sandsynligt, at konkurrencen er blevet skærpet med mange nye restauranter, caféer, kaffebarer og takeaway-steder.

Det er normalt, at når det går godt i den danske økonomi, så er der også flere der tør starte op. Det vil sige, at det ikke kun er kæderne og de professionelle restauratører der åbner flere steder, men at også hr. og fru Danmark prøver lykken som selvstændig.

I 2020 vil mange mindre restauranter få svært ved at klare sig, fordi de ikke har de samme stordriftsfordele, som de store kæder har. Så når kunderne skal deles mellem flere restauranter vil priserne falde, og så er det dem der køber meget lidt ind ad gangen, som må dreje nøglen om først.

Det er dog ikke umuligt at klare sig i den pressede branche, men det kræver, at man formår at skære ind til benet rent omkostningsmæssigt, eller at man kan opretholde et så højt niveau, at kunderne fortsætter med at betale en høj pris.

Hvis du tør springe ud i det og starte en café eller kaffebar, kan du læse artiklen ”3 råd til at starte en succesfuld kaffebar” på Jyllands Postens hjemmeside.

Ellers er de bedste råd at du:

  • Fokuserer, ved at have et klart koncept med få produkter, så du minimerer spild i din forretning. På den måde kan skære ned på råvarer og du kan måske også skære ned på lønninger og antallet af dyre storkøkkenmaskiner.
  • Udlejer lokalerne som kontorpladser, mødelokaler eller event-lokaler, hvis du holder lukket om dagen eller om aftenen.
  • Minimerer overkapacitet, for eksempel ved at markedsføre på mindre travle dage, så du får restauranten fyld op. Du kan bruge Google Ads eller Facebook Ads til at lave meget målrettet annoncering, og det kan automatiseres, så du ikke skal bruge en masse tid på det.