Menu
Mand i god form
0 Comments

Romaskinen – hvad træner den egentlig, og hvor effektiv er den?

Du har sandsynligvis set den sære romaskine i fitnesscentret. Den ser kompliceret ud, og mange, der styrketræner, holder sig ofte langt fra den, da de frygter, at de ikke har teknikken til at benytte den. Dette er ærgerligt, da romaskinen er en af de maskiner, der styrker alle dine muskler og din kondition. Herudover er det en skånsom træningsform, da belastningen er fordelt på hele kroppen. Hvis du kan lide at lave intervaltræning, er romaskinen specielt god at benytte. Med en romaskine kan du nemlig både presse dig selv på din hastighed og din styrke. Derfor kan du enten lave intervaller med højere hastighed eller intervaller med mere vægt. Dog skal du have styr på teknikken for at få mest ud af din træning på romaskinen.

En blanding af styrke- og konditionstræning

En romaskine styrker hele din krop. Under hver roning er der tre faser, der alle styrker forskellige muskler i kroppen. Den første fase, også kaldet indsatsen, styrker ballemusklerne og benenes for- og bagside. Mens dette sker, kommer rygmusklerne også på arbejde, og specielt lænden styrkes under denne fase. Dette er en god måde at forebygge eventuelle rygproblemer senere i livet.

Under anden fase, hvilket kaldes mellemfasen, styrkes ballerne samt lårenes forside og bagside. Under denne fase sørger lårene for frasparket, og ballerne hjælper til. Sidste fase i roningen er afslutningsfasen. Her trænes overarmene og den brede rygmuskel. Herudover trænes også de små muskler mellem dine skulderblade, hvilket medvirker til, at du får en rank kropsholdning. Maven og lænden trænes under hele roningen.

Derfor er roning altså den perfekte måde at træne de fleste muskelgrupper, uden at du behøver at benytte en masse forskellige træningsmaskiner.

Træning på en romaskine øger din forbrændingen

Hvis du benytter en romaskine, kan du øge din forbrænding i op til 24 timer bagefter din træning. Derfor er en romaskine en rigtig god måde at tabe sig på. Du skal ikke fokusere for meget på kalorieforbrændingen under selve træningen, selvom du selvfølgelig også forbrænder mange kalorier under træningen, men derimod den øgede forbrænding efter træningen. Hvis man laver intensiv træning, hvor mange muskler aktiveres, så kan man øge sit stofskifte i mange timer efter træningen. Dette er for eksempel svært at gøre med en crosstrainer, da du ikke aktiverer nær så mange muskler som på romaskinen. Med en romaskine er det lettere at lave intensiv træning, da stort set alle muskler aktiveres under træningen.

Brug tid på teknikken, inden du går i gang

Inden du benytter en romaskine, bør du bruge tid på at undersøge teknikken. Du kan eventuelt søge på internettet eller se videoer, hvor træningseksperter guider dig gennem det. Det bedste, du kan gøre, er dog at spørge en træner, hvordan det skal gøres. Hvis du er medlem af et fitnesscenter, kan du enten spørge de lokale fitnesstrænere eller høre en af de andre medlemmer, der benytter romaskinen, om de kan forklare dig, hvordan det skal gøres. Når du har undersøgt, hvordan man benytter romaskinen, bør du vente med at bruge alt for meget vægt. Prøv at benytte maskinen nogle gange med lavere vægt, indtil du har helt styr på teknikken.